Hvad drak man ombord på skibene i den danske flåde.
Hvor meget vand, øl, rom, og andre drikkevare.
Når man tog på langfart med Fregatten Jylland, var det meget vigtig, at have rigelig af væske med, men hvad tog man med.
Alle tænker nok vand og rom, men var det nu sådan. Vand var skyld i mange sygdomme om bor, det var jo derfor man drak øl i land, Christian den 4. lavede endda en lov om hvordan øllet skulle brygges, og udskænkes. Ombord i skibene var det tit fyldt med fisk og andre dyr fra vandløbet, hvor man havde fået vandet fra, plante og algevækst kunne også forekomme. Mange havde den opfattelse at vand kunne rådner 3 gange, for så aldrig mere at rådne, men før man åbnede et sådan anker med vand, blev det taget op på dækket, for det kunne indholdet en gasart der stank afskyeligt, vandet smagte så meget sødt, og efterlod en meget grim smag i munden, men det kunne drikkes. Så man sørgede altid for, at komme så ofte i havn som muligt, for at få frisk vand ombord.
Øl medbragte man også i rigelige mægter, og for maskinfolkene I vore orlogsskibe er det overladt til skibschefen at bestemme ekstrakost. I almindelighed gives 1 pot ekstra øl og ekstra brændevin 2 gange daglig, så længe der fyres. Den øl man medbragte, var normalt fra Kongens Bryghus, var en hvidtøl, med en noget anden smag end vi kender i dag, den var ikke så sød, og nærmest lidt harsk, meget tyktflydende og indeholdte ikke så mange procenter, så man blev ikke som sådan beruset.
Hvis øl beholdningen var ved at slippe op, kunne der i stedet bevilges grog af fransk brændevin og sukker, og hvad er fransk brændevin så? Det er såmænd brændevin fremstillet ved destillation af vin, også kaldet kognak. (Kan også staves Cognac)
Cognac er en fransk brændevin af brandy-typen fra området Cognac. Cognac er destilleret hvidvin fra et afgrænset område og lagret på fad. Den destilleres 2 gange og lagres på egetræsfade fra Limousin eller Troncais.
Tyskland har også den slags brændevin, og den her er faktisk god, købte den selv når jeg var i Tyskland og arbejde. Denne 3 år gamle brandy fra Asbach har vinøse, krydrede noter af træ og hint af kakao. Smagen har god fyldighed og sødme fra de modne vindruer i kombination med noble trænoter, som tilmed tilfører brandyen varme. Finishen har røgede kakaonoter og stimulerende tanniner (garvesyre).
Mandskabet fik hver aften udskænket, et mål brændevin pr. mand lig 1/16 pot, er ca. 6 centiliter.
De forskellige sorter vin og brændevin og øl, der forekom ombord, mente lægerne var gavnlige, når de blev nydt i passende mængder.
Brændevin har den for forplejningen ombord særdeles vigtige egenskab, i et lille rumfang, at give en hurtigt virkende, styrkende og oplivende kraft, samt beskytte mod skørbug.
Ved festlige lejligheder kunne der til besætningen serveres flæskesteg og risengrød og bagefter et glas punch eller grog.
Ord forklaring.
Punch er en blandet drik, typisk indeholdende vin, spiritus og citrussaft, og med en noget lavere alkoholprocent end i andre cocktails. Punch (blandes og) serveres almindeligvis i en særlig, åben skål, en punchebowle eller stor skål.
En grog er en alkoholisk drik. Oprindelig udviklet i den engelske flåde i form af rom med citronsaft, med det formål at forebygge skørbug vha. citronsaftens indhold af C-vitamin. Ombord i danske skibe blev der brugt kognak.
Så ombord kan vis godt sige, der blev drukket, men ikke i overflod, man var ikke beruset, det svarede nok til ca. 2 genstande, man fik igennem dagen.
Chefen og de højre officer kunne også få vin og sherry, men det var ikke hver dag det skete.
Når man var i land forlystede man sig mest med, rystetotty- med vand fra Kirsten Pils kilde i Dyrehaven, og var fordi denne kilde var ren, der var mange andre kilder omkring København, men blev ikke anset for drikkelig. Eller øl med en klump is i. Men hvor kom isen fra, den bjergede man om vintrene, fra frossen søer og vandløb, og gemte det i is kældre, hvor det kunne holde sig til sidst på sommeren.
Tæt på havnen i ST. Thomas var er et lille haveanlæg, hvor der var beværtning og stole og bore at slå sig ned ved. Her var der ofte musik, udført enten af byens, fortets eller skibes eget musikkorps. kunne man nydeen rystetotty- eller øl med en klump is i.
Ord forklaring
Ryste-toddy er en, kognak med sukker (i en karaffel), der rystes, til sukkeret er opløst.
Der var forsøg til fremstilling af kulde allerede i 1700-tallet, hvor den skotske kemiker William Cullen (1710-1790) i 1755 havde konstrueret en lille kølemaskine ved at lade æter koge ved lavtryk. Når æteren fordamper, bruges der varme fra den omgivende luft. Selv om han på den måde kunne fryse små mængder vand til is, forblev opfindelsen en kuriositet, og vi skal helt op til 1859, før den franske ingeniør Ferdinand Carré (1824-1900) patenterede den første praktiske kølemaskine, der kunne lave is. Hans maskine, der brugte ammoniak opløst i vand, kunne i sin tidlige version producere 200 kg is i timen. Men den var meget stor og dyr, og derfor havde man ikke denne luksus på skibe.
Bemærk kun et sted findes ordret rom.
